AVAILABLE TOURS AND COURSES

LEDIGE TOGTER OG KURSER

AVAILABLE TOURS AND COURSES

Coming Soon!!

LEDIGE TOGTER OG KURSER

25. marts 2024 til 1. april - Rundt til forskellige øer på Azorerne

15. april til 13. maj 2024 - sejlads fra Ponta Delgada til Gilleleje

_________________

Se vores mere om vores Eksklusive sejlerkurser her

Master Class” i Påsken på Azorerne fra søndag den 24. til søndag den 21. marts 2024.

I samarbejde med ”KDY Sail Akademi” gennemføres ”Master Class for sejlere” på Azorerne i Påsken fra søndag den 24. til søndag den 31. marts 2024. Kurset er for sejlere der sejler med sejl og som ønsker praktisk sejltræning i en 55 fods båd. Vi registrerer sejltid i søfartsstyrelsens app: ”My Maritime” som er en forudsætning for at opnår sønæringsbevis, som Yachtskipper af første grad.

Kurset afvikles i en Beneteau Oceanics 55 “Skuld VII”, som er registreret i skibsregisteret og er toptrimmet til oceangående sejladser. Båden har 12 køjer, seks kahytter med fire toiletter og brusebad. Båden er udstyret med satellit navigationsudstyr, Raymarine Dopplar Radar, to stk Axiom plottere (en ved hvert rat) og autopilot. ”Skuld VII” sejlede i eftersommeren 2023 til Ponta Delgada fra Antibes i Middelhavet. ”Skuld VII” lægger rigget og klar til sejlads i den største havn på Azorerne Ponta Delgada. Ponta Delgada har et fint sejlermiljø med restauranter, barer, skibshandel og toldstation. Vi gennemgår alle nødvendige skibspapirer ved ind og udsejling af havne på de store oceanerne.

Du skal selv sørge for flyrejsen til Ponta Delgada og du skal have dit eget sejlertøj, inklusive redningsvest, handsker, støvler og sejlersko mv.. Kahytterne er fuldt udrustet med dyner, sengetøj, håndklæder mv.. Kabyssen er også fuldt udstyret og kursisterne deles om at lave mad. Du ankommer lørdagen den 23. marts og rejser hjem den 1. april 2024.

Sejladserne bliver arrangeret til forskellige øer på Azorerne. Vi træner bunkring, påfyldning af drikkevand og brug af water-makers, stuvning af båden, havnemanøvre, opankring, forberedelse til hårdt vejrs sejlads, udarbejdelse af sejlplaner, sikkerheds procedurer, sikkerhedsudstyr herunder EPIRB, PLB, AIS-nødsender, nødkald over VHF-radio, Mand over bord procedurer og øvelser, bemanding og vagtplaner. Proviantering af båden sker i de forskellige havne vi anløber, kursisterne skal som en del af kurset lære at reducere sejl, udarbejde sejlplaner med meteoriske prognoser og arrangere længere dag og natsejladser.

Prisen for kurset er 9.950 kr., her ud over deles udgifter til proviant, havnepenge og diesel.

Lyder det interessant? Så kan du rekvirere detaljeret kursusbeskrivelse ved at skrive til Hans Tørsleff på hans@sail2learn.dk eller Christian Jønsson på cjo@kdy.dk og får en detaljeret beskrivelse af ”Skuld VII”, som bruges som kursusbåd udarbejdelse af sejlplaner.

Vel mødt Hans Tørsleff
Telefon 5376 6238